Spring til indhold

Handelsbetingelser

Senest opdateret: 26. september 2026

Disse betingelser gælder for din brug af Planlot. Ved at oprette en konto eller bruge tjenesten accepterer du dem.

Aftalen

Planlot leveres af Planlot ApS, CVR-nr. 44171945, Roshagevej 21, 2720 Vanløse. Betingelserne gælder mellem os og den virksomhed der har kontoen.

Konti

Du er ansvarlig for at holde dine loginoplysninger sikre og for det der foretages under din konto. Konti er personlige og må ikke deles.

Dine data

Du beholder ejerskabet over alt hvad du lægger ind i Planlot. Vi behandler det for at levere tjenesten som beskrevet i privatlivspolitikken.

Betaling

Alle priser er ekskl. moms.

Planlot er gratis i betaperioden. Betalte planer og deres vilkår varsles før der opkræves betaling, og der opkræves intet uden jeres accept.

Tilgængelighed

Vi tilstræber at Planlot altid er tilgængelig, men garanterer ikke uafbrudt drift. Planlagt vedligeholdelse varsles hvor det er praktisk muligt. Der gives ingen servicegaranti (SLA) i betaperioden.

Opsigelse

Begge parter kan opsige aftalen skriftligt med 30 dages varsel. I opsigelsesperioden kan I eksportere jeres data. Senest 30 dage efter aftalens ophør slettes virksomhedens data.

Hvis Planlot ApS ophører med at drive virksomhed, herunder ved konkurs, sørger vi for at alle kunder kan hente deres data før tjenesten lukkes.

Ansvar

Planlot leveres som det er og forefindes, uden garantier af nogen art, så længe tjenesten er i beta.

I det omfang dansk ret tillader det, er Planlot ApS ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab, herunder tab af data, fortjeneste eller arbejdstid. Dette begrænser ikke et ansvar som ikke lovligt kan fraskrives, fx ved grov uagtsomhed eller forsæt.

Lovvalg og værneting

Betingelserne er underlagt dansk ret med værneting i København, Danmark.