Privatlivspolitik
Senest opdateret: 26. september 2026
Denne politik beskriver, hvilke personoplysninger Planlot indsamler, hvorfor, og hvilke rettigheder du har. Den gælder for Planlots web- og mobilapplikationer samt dette website.
Hvem er ansvarlig
Planlot ApS, CVR-nr. 44171945, Roshagevej 21, 2720 Vanløse, er dataansvarlig for personoplysninger indsamlet via dette website og for kontodata i Planlot.
Når en kunde bruger Planlot til at administrere sine egne ejendomme, er kunden dataansvarlig for de oplysninger, de indtaster, og Planlot er databehandler.
Hvad vi indsamler
- Kontooplysninger: navn, e-mailadresse, telefonnummer samt den virksomhed og de lokationer du har adgang til.
- Indhold du indtaster: lokationer, enheder, opgaver, inspektioner, kommentarer, udgifter og filer, du uploader.
- Henvendelser via kontaktformularen: navn, e-mailadresse, virksomhed og besked som udelukkende bruges til at besvare din henvendelse. Din IP-adresse holdes i serverens hukommelse i op til en time for at begrænse misbrug af formularen og skrives aldrig til disk.
- Tekniske oplysninger: et korrelations-id pr. forespørgsel samt fejlrapporter når noget går galt. Fejlrapporter indeholder identifikatorer, ikke indholdet af dine skærmbilleder.
Retsgrundlag
Konto- og indholdsdata behandles for at opfylde vores aftale med dig. Oplysninger fra kontaktformularen behandles på grundlag af legitim interesse i at besvare henvendelser. Fejlrapportering behandles på grundlag af legitim interesse i at holde tjenesten kørende.
Hvem behandler oplysningerne
Følgende underdatabehandlere behandler oplysninger på vores vegne:
- DigitalOcean: hosting og fillagring, Amsterdam (EU).
- Microsoft: udgående e-mail via Microsoft 365 (Graph).
- Mapbox: kortfliser. Kortvisninger sender koordinater til Mapbox for at hente kortmaterialet.
- Simply.com: domæne og DNS.
- Google (Firebase Cloud Messaging): leverer pushnotifikationer til mobilapps. Modtager notifikationens tekst og et enheds-token.
- Apple (Apple Push Notification service): leverer pushnotifikationer til iPhone og iPad. Modtager notifikationens tekst og et enheds-token.
Fejlovervågning kører på vores egen infrastruktur i EU og er ikke en tredjepartstjeneste. Vi bruger ingen analyse-, annonce- eller sporingstjenester.
Hvor oplysningerne opbevares
Applikationsdata og uploadede filer opbevares i EU (Amsterdam). E-mail behandles via Microsoft 365 i EU/EFTA. Mapbox, Google og Apple er amerikanske virksomheder; overførsler til dem sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework eller EU’s standardkontraktbestemmelser.
Hvor længe vi opbevarer dem
Konto- og indholdsdata opbevares, så længe kontoen er aktiv. Slettede poster opbevares i en gendannelig tilstand frem for at blive slettet med det samme, så en utilsigtet sletning kan fortrydes. Fejlrapporter opbevares i 90 dage.
Når du sletter din konto, lukkes den med det samme og anonymiseres 30 dage senere: dit navn, din e-mailadresse og dit telefonnummer erstattes, dit profilbillede, dine notifikationsindstillinger og enhedsregistreringer slettes, og dit navn fjernes fra aktivitetshistorikken. Logger du ind inden for de 30 dage, annulleres sletningen. Arbejde du har udført for en virksomhed (opgaver, inspektioner, kommentarer), bliver hos virksomheden og står som udført af en slettet bruger.
Henvendelser via kontaktformularen opbevares i 12 måneder.
Dine rettigheder
Efter GDPR har du ret til indsigt i dine personoplysninger, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling og dataportabilitet, og du kan gøre indsigelse mod behandlingen. Skriv til support@planlot.com. Vi svarer inden for en måned.
Du kan til enhver tid selv slette din konto i appen under Indstillinger → Min konto (se sådan sletter du din konto). Er dine oplysninger indtastet af en virksomhed du arbejder for, er virksomheden dataansvarlig, og vi sender din anmodning videre til dem.
Du kan også klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.
Cookies
Hverken dette website eller appen bruger analyse-, annonce- eller sporingscookies. Se cookiepolitikken for præcis hvad der gemmes i din browser.